Hvorfor Smerter ved Samleje

Der er mange grunde til at samleje, og sex ved dyb penetration kan forårsage smerter.

Husk det er altid din læge, som skal diagnostisere din lidelse/sygdom samt rådgive dig til den rette behandling.

Arvæv i eller omkring skeden kan udløse pludselige smerter ved samleje

Har du grund til at mistænke at du har arvæv i skeden og har du uforklarlige smerter i forbindelse med sex, bør du tale med din læge om dine smerter kan skyldes arvævsdannelse.

Arvæv kan opstå hvis du er blevet opereret, har fået keglesnit, har haft en hård fødsel, fået strålebehandling i underlivet, har haft inflammation eller infektion i området.

Arvævets placering

Ar ved vulva (området rundt om skedens indgang), kan have stor betydning for oplevelsen af sex og samleje, især hvis vævet er blevet ufleksibelt eller sensitivt. Er det tilfældet kan det være godt at bruge en glidecreme eller arbejde med vævet med en dilator.

Arvæv i skeden eller i bughulen kan binder væv eller organer sammen, og ved bevægelse udløse et smæld af smerte eller en krampende smerte. De fine arvævstråde kan sidde i bunden af skeden, påtværs, på langs.  Arret kan trække i vævet eller knække ved indtrængning. Hvis de vaginale vægge er klistret sammen, kan samleje være svært at gennemføre. Forsøges det alligevel, kan det opleves smertefuldt, når arvævstrådene knækker. Tal med din læge om behandling evt. med dilator eller vha gyn-obs-fysioterapeut.

Sidder arvævet i bunden af skeden, som om livmoderhalsen sidder fast eller skeden er ufleksible, kan I afprøve en PainBuffer så penis ikke kommer så langt op i skeden.

Læs mere om arvæv på When Love Hurts (w-l-h.com).

 

Endometriose; samleje gør ondt når min kæreste går dybt

Kvinder med endometriose kan opleve smerte ved samleje. Smerten ved dyb penetration kan stamme fra en irriteret tarm, cyster, arvæv eller arvævstråde. Smerte lokaliseret i begyndelsen af skeden opstår ofte pga. stramme muskler eller vaginisme (ufrivillig sammentrækning af skedens muskler).

Når et samleje med dyb penetration gør ondt, kan smerten beskrives som en skarp, jagende smerte, som et knytnæveslag – eller føles dump. Smertens intensitet varierer fra mild til ulidelig. Den kan opleves under samleje og fra 24 til 48 timer efter sex. Du kan afprøve en PainBuffer for at undgå at smerten udløses.

Læs mere om endometriose og vaginisme på When Love Hurts (w-l-h.com).

 

Fibromer (muskelknuder) i livmoderen kan gøre samleje med dyb indtrængning smertefuldt

Fibromer er muskelknuder, som skal findes og behandles via læge. Men oplever du, at de forårsager smerter ved dyb penetration kan du forsøge at mindske kontakten mellem penis og fibrom ved at benytte en PainBuffer.

 

Tarmproblemer og sygdomme kan gøre sex og samleje smertefuldt

Tarmen og skeden ligger forholdsvis tæt op af hinanden. Når der sker bevægelse i skeden kan det også bevirke bevægelse i tarmen. Hvis tarmen er betændt, irriteret, sårbar eller fastlåst pga arvæv kan samleje kommer til at gøre meget ondt. Særlig ofte er det dyb indtrængning som gør ondt. Opstår dine smerter ved dyb penetration kan en PainBuffer mindske trykket på tarmen. Du kan læse mere om tarmproblemer på When Love Hurts (w-l-h.com) under diagnoser.

 

Tørhed i skeden som giver smerter ved samleje

Det kan føles som om der er et sted i oppe i skeden som gør ondt og som man helst vil undgå under samleje. Mange får god hjælp af en silikonebaseret glidecreme, men andre vil bare helst undgå området. Sidder dit generede område højt oppe i skeden, kan det være at en PainBuffer kan hjælpe dig til ikke at føle smerter ved sex. Du kan læse mere om tørre slimhinder på When Love Hurts (w-l-h.com) under diagnoser.